Anerkend eutanasihandlinger, der ofte høster fordele og ulemper

Har du nogensinde set filmen Me Before You? Filmen, som var baseret på en roman af Jojo Moyes, havde fanget offentlighedens opmærksomhed, fordi den rejste temaet eutanasi begået af karakteren. Dødshjælp kan stadig lyde fremmed for dig. Fordi der indtil nu stadig ikke er nogen lovbestemmelser eller regler vedrørende dødshjælp, der anvendes og håndhæves i Indonesien. Faktisk diskuterer mange partier dette.

Hvad er dødshjælp?

Udtrykket eutanasi kommer fra det græske, nemlig eu og thanatos . Sige eu betyder uden lidelse, mens thanatos betyder død. Dødshjælp betyder således at lindre lidelserne for mennesker, der står over for døden. Med andre ord er eutanasi en bevidst handling for at afslutte livet for en person, der lider eller har smerter på grund af ulidelig smerte og intet håb om bedring. Dette gøres på en hurtig og smertefri måde for at lindre patientens lidelse. I visse lande, hvor dødshjælp er lovligt, træffes beslutningen om at udføre denne procedure efter anmodning fra patienten selv. Beslutninger kan dog træffes af familien eller medicinsk personale, fordi patienten er hjælpeløs.

Typer af dødshjælp

Der er flere typer af dødshjælp at vælge imellem afhængigt af forskellige faktorer, såsom lokale love, fysisk og mental sundhed, tro og personlige præferencer. Typerne af dødshjælp, blandt andre:

  • Frivillig dødshjælp

Frivillig dødshjælp er dødshjælp, der opstår, når en patient spørger, giver tilladelse eller accepterer at afslutte sit liv ved at søge hjælp fra en læge. Patienten forstår også fuldt ud, hvad der skal ske, og træffer ikke disse beslutninger under pres eller indflydelse fra andre.

  • Eutanasi ikke-frivillig (ikke-frivillig)

Ufrivillig dødshjælp er dødshjælp, der opstår, når beslutningen om at afslutte patientens liv træffes af en anden kompetent part på vegne af patienten, især familiemedlemmer. Det sker, fordi patienten ikke kan gå med til det på grund af sin helbredstilstand, for eksempel er patienten helt bevidstløs eller permanent lammet.

  • Ufrivillig dødshjælp

Ufrivillig dødshjælp er dødshjælp, der opstår, når en patient, der kan give samtykke, men ikke ønsker at gøre det, fordi han ikke har bedt om det eller ikke ønsker at dø. Denne praksis kan kaldes drab, fordi den er imod patientens vilje.

  • Aktiv dødshjælp

Aktiv dødshjælp er dødshjælp, der opstår, når en person (en sundhedsperson) handler direkte for at afslutte en patients liv, for eksempel ved bevidst at indgive en dødelig dosis af et beroligende middel.

  • Passiv dødshjælp

Passiv dødshjælp er dødshjælp, der opstår, når en sundhedsperson handler indirekte for at afslutte en patients liv. Dette opnås generelt ved at stoppe, tilbageholde eller begrænse de behandlinger, der holder patienten i live. Desuden ved at ordinere smertestillende medicin i højere doser. Over tid kan disse doser blive giftige. [[Relateret artikel]]

I hvilke lande er eutanasi lovligt?

Frivillig dødshjælp er ikke lovligt i de fleste lande i verden. Kun Nederlandene og Belgien tillader denne praksis. I mellemtiden er ufrivillig dødshjælp ikke legaliseret nogen steder. Nogle lande legaliserer dog læge assisterede selvmord (PAS) eller lægeassisteret selvmord. Dette gøres, når patienten har diagnosen terminal sygdom og lider så meget, at han beder om at afslutte sit liv. I dette tilfælde vil selv en patient kontrollere, hvornår og hvordan han dør. Generelt vil lægen give patienten et lægemiddel, der kan bruges til at afslutte hans liv. Lægemidlet skal tages af ham selv uden indblanding fra andre parter. Denne praksis er lovlig i flere stater i USA, såsom Oregon, Washington, Californien, Montana, Hawaii og andre. Derudover er det lovligt i Schweiz, Tyskland og Japan. Hvert land har dog forskellige lovkrav til dette. I mellemtiden er der i selve Indonesien, i formel juridisk positiv ret i Indonesien, 2 former for dødshjælp, nemlig dødshjælp, som udføres efter anmodning fra patienten selv, og dødshjælp, som udføres med vilje, så patienten kan gøre det. Dette er udtrykkeligt reguleret i straffelovens artikel 304 og 344. Hvad angår straffelovens artikel 344, hedder det udtrykkeligt: ​​"Enhver, der tager en anden persons liv på dennes anmodning, hvilket tydeligt er angivet med oprigtighed, trues med en maksimal fængsel på 12 år". I mellemtiden hedder det i straffelovens artikel 304: "Enhver, der forsætligt anbringer eller efterlader en person i en tilstand af elendighed, selv om han ifølge den lov, der gælder for ham eller på grund af hans samtykke er forpligtet til at yde liv, omsorg eller underhold til denne person, trues med en maksimal fængsel på to år, otte måneder eller en bøde på højst fire tusinde fem hundrede rupiah”. Med udgangspunkt i de to artikler konkluderes det, at forsætligt drab selv efter eget ønske stadig kan straffes med straf for gerningsmændene. Derfor betragtes dødshjælp i sammenhæng med positiv lov i Indonesien som en forbudt handling.