At bruge madfarve er som at pudse makeup på dit ansigt. Ja, farvestoffer kan så sandelig forskønne mad eller drikke samt vække smagsløgene, så du er mere interesseret i at prøve disse fødevarer. I Indonesien er brugen af madfarve strengt reguleret af sundhedsministeriet og Food and Drug Supervisory Agency (BPOM). I henhold til reglerne er madfarve kategoriseret i naturlig og syntetisk madfarve. Du skal være på vagt over for fødevarer, der er farvet til andre formål, såsom tekstilfarvestoffer. Årsagen er, at farvning af mad med skadelige kemikalier kan være skadeligt for dit helbred.
Naturlig og syntetisk madfarve
Ifølge BPOM er naturlige farvestoffer fødevaretilsætningsstoffer fremstillet gennem processen med ekstraktion, isolering eller derivatisering (delvis syntese) fra planter, dyr, mineraler eller andre naturlige kilder. Naturlig madfarve er uden tvivl det ældste 'kosmetik' til mad, fordi det har været brugt i lang tid. Indtil nu er brugen af naturlig madfarve også betragtet som mere sikker og har minimale bivirkninger. Nogle typer farvestoffer, der er klassificeret som naturlige, indeholder stoffer, såsom:- Caroten (mørkerød, gul eller orange): Denne naturlige madfarve findes i frugter eller grøntsager, der har samme farve, såsom gulerødder, søde kartofler og græskar. Caroten er et fedtopløseligt farvestof, hvilket gør det godt til at farve forskellige mejeriprodukter.
- Klorofyl (grøn): Denne farve findes i alle grønne planter, inklusive spinat og mynteblade. Klorofyl er et vigtigt aspekt for planter, fordi det bruges i processen med fotosyntese.
- Anthocyaniner (lilla og blå): Disse naturlige madfarver er normalt opnået fra frugter, såsom druer, blåbær og tranebær. Dette farvestof er i stand til at opløses i vand, så det er bedst at bruge til at lave agar, sodavandog sirup.