Tag ikke fejl, denne fingerknoglefunktion skal kendes

At skrive, skrive og gribe mad er nogle af funktionerne i dine fingerknogler. I det væsentlige kan daglige aktiviteter udføres let takket være rollen som én type knogleanatomi, nemlig fingerknoglerne. Det følgende er en fuldstændig forklaring af anatomi, funktion og lidelser, der kan forekomme i fingerknoglerne.

Anatomi af fingerknoglerne

Anatomi eller billede af fingerknogler Fingerstrukturen i menneskets anatomi består af ledbånd (stærkt støttevæv, der forbinder knogle til knogle), sener (fastgørelse af muskel til knogle) og også phalanges. Citat fra Medicinet, har fingerknoglerne dybest set ikke en muskelstruktur. Det skyldes, at fingrene bevæger sig med underarmsmusklernes træk på senerne. Ledbåndene, der findes i fingrenes knogler, hjælper med at holde knoglerne i håndfladen sammen (hjælper fingrenes bevægelse). Hånden indeholder 14 phalanges, som er de knogler, der udgør fingrene. Hver finger har tre phalanges, nemlig:
  • Proksimalt phalanges, strækker sig fra spidsen af ​​håndfladen og er den længste knogle af den anden hånds fingre.
  • Midten phalanges, fingerknoglerne, som er en del af fingerleddene.
  • distal phalanges, den mindste fingerknogle og er placeret ved spidsen af ​​fingeren.
Fingrenes led er dækket af brusk, som tjener til at forhindre friktion mellem knoglerne ved bevægelse. Derudover er fingerknoglerne også forbundet med håndledsknoglen gennem mellemhåndsknoglerne som er de største knogler i hånden. [[Relateret artikel]]

Funktion af fingerknogler

I skeletsystemet indgår fingerknoglerne i skeletarrangementet af kroppens organer. Derfor spiller fingrene en vigtig rolle i udførelsen af ​​dine daglige aktiviteter. Af de 14 knogler i fingeren giver den dig mulighed for at bøje og strække i én retning. Så kan fingeren også lave bevægelser uden at skulle forbindes med andre fingre. Følgende er funktionerne for bevægelsen af ​​fingerknoglerne, herunder:

1. Flexion og ekstension

Ved hjælp af leddene fungerer fingerknoglerne til at bevæge bunden af ​​fingeren mod og væk fra håndfladen. Derefter kan fingerknoglerne også bevæge de to dele af fingeren mod og væk fra bunden af ​​fingeren.

2. Adduktion og bortførelse

Den anden funktion af fingerknoglerne er at bevæge fingeren mod og væk fra langfingeren.

3. Tommelfingerbevægelse

Du skal vide, at tommelfingeren i fingerknoglerne kan udføre forskellige bevægelser. Ved carpometacarpalleddet kan tommelfingeren udføre følgende funktioner:
  • Flyt leddet under tommelfingeren mod håndfladen.
  • Flyt bunden af ​​tommelfingeren væk fra hånden.
  • Flyt tommelfingeren til bagsiden og forsiden af ​​håndleddet.
  • Flyt tommelfingeren hen over håndfladen til de andre fingre.
Al bevægelse og funktion af disse fingerknogler kommer fra musklerne (håndflader og underarme) og bøjere, der er forbundet. Fingerknoglerne har også to lange bøjere i underarmen. Begge disse bøjer fungerer til at bøje fingrene. Der er også tommelfingerbøjere, der har andre muskler, der kan hjælpe med at bevæge sig i modsatte retninger og gribe genstande. [[Relateret artikel]]

Fingerknoglelidelser gør det ikke

Da det er en af ​​de mest brugte kropsdele, er der også tilstande eller problemer, der kan opstå i fingerknoglerne. Her er nogle fingerknogleskader:

1. Skade

Du kan have en fingerskade forårsaget af et fald, forstuvning eller stød, som gør, at leddene i fingrene ikke kan fungere. Ved alvorlige skader kan symptomer omfatte smerte, blå mærker og hævelse.

2. Ulnar collateral ligament skade

Dette er en tilstand eller lidelse, der ofte opstår i langfingerknoglen. Det ulnare kollaterale ligament (UCL) er et stærkt vævsbånd, der fastgøres til tommelfingerens midterled. Når den bliver ramt, kan indersiden af ​​tommelfingeren skade UCL. Dette område vil også blive svagt med alderen.

3 Forstuvninger og dislokationer

Forstuvede fingerknogler opstår, når ledbåndene strækkes for bredt. I mellemtiden kan der opstå en dislokation, når fingerleddet er malplaceret. Begge disse skader er smertefulde og opstår generelt sammen. Årsagerne er ulykker, sportsskader og andre.

4. Trigger finger

Triggerfinger eller gigt er en type gentagen skade, der kan påvirke tommelfingerbenet. Her er nogle af symptomerne, såsom:
  • Føler der er et stød i fingeren.
  • Fingerpositionen bliver bøjet og låst.
  • Smerter og stivhed i den tredje finger, der ønsker at gribe eller gribe.
  • Fingrene føles ikke smidige.
[[Relateret artikel]]

Håndtering af fingerknogleskader

Behandling af fingerskader eller brud er meget afhængig af det sted, der opstår. Nogle gange er behandlingen af ​​fingerknoglerne nok til at bruge en knoglestøtteanordning. I mellemtiden udføres kirurgi eller operation kun, hvis:
  • Brud på mere end en finger.
  • Der er løse brud.
  • Brudbrud kolliderer med hinanden.
  • Der er skader på sener eller ledbånd.
  • Bruddet stikker frem.
  • Skader på fingerleddene.
Den kirurgiske proces kan involvere at placere stifter, bolte eller ledninger for at rette fingerknoglerne, indtil de heler. Normalt tager fingerskader eller brud adskillige uger eller år at hele fuldstændigt. Hvis du oplever et brud eller brud, skal du kontakte en ortopædlæge for at gennemgå en undersøgelse og få den rette behandling. Hvis du vil vide mere om lidelser eller tilstande i fingerknoglerne, så spørg lægen direkte på SehatQ-familiens sundhedsansøgning. Download nu på App Store og Google Play.