For at overvinde nærsynethed på grund af nærsynethed og få et fremragende syn, er der flere typer minus øjenterapi, som du kan vælge imellem. Hver af disse terapeutiske muligheder kan heller ikke adskilles fra forskellige risici, lige fra mild til moderat eller svær. Minus øje eller nærsynethed er en tilstand, hvor du har svært ved at se fjerne objekter klart, men kan se godt på nært hold. Symptomer på minus øje inkluderer generelt skelen, når man ser på fjerne genstande, hovedpine og anstrengte øjne. Denne tilstand er forårsaget af, at strukturen af hornhinden er for lang eller buet, så lys, der kommer ind i dit øje, bliver ude af fokus og forårsager sløret syn.
Terapeutiske muligheder for at behandle minus øje
Generelt behandles denne tilstand ved at bære kontaktlinser eller briller. Alligevel er flere minus øjenterapier, lige fra LASIK til CRT, også ret populære til at behandle denne tilstand. 1. Laser in situ keratektomi (LASIK)
LASIK er den mest almindelige operationsmulighed for nærsynethed eller nærsynethed. For at udføre denne procedure vil øjenkirurgen bruge en laser eller et andet instrument til at skabe en tynd fold i det øverste lag af din hornhinde. Derefter vil lægen forme hornhinden med en anden laser og returnere hætten til dets oprindelige sted. Risikoen for bivirkninger, der kan opstå ved denne minus øjenterapi, nemlig synet bliver blindt i et stykke tid, og øjnene bliver tørre. Denne tilstand forsvinder normalt efter et par uger eller måneder. Komplikationer, der resulterer i tab af synet, er ekstremt sjældne. Faktisk bliver milde bivirkninger som dem, der er nævnt ovenfor, generelt meget sjældent et langvarigt problem. Alligevel rådes personer med visse betingelser ikke til at gøre LASIK. For eksempel mennesker med autoimmune lidelser som leddegigt, vedvarende tørre øjne, betændelse i hornhinden, synsforandringer på grund af hormoner eller medicin og et svækket immunsystem. 2. Fotorefraktiv keratektomi (PRK)
Denne procedure bruger en laser til at forme det midterste lag af hornhinden. Målet er at udjævne krumningen af hornhinden og lade lysstråler falde tættere på nethinden i dit øje. Denne minus øjenterapi er meget præcis til at korrigere mange tilfælde af nærsynethed. Alligevel er der nogle få bivirkninger ved PRK, nemlig at du vil føle dig lidt utilpas de første 24-72 timer efter operationen. Du kan også være mere følsom over for lys i et stykke tid. Derudover kan du i løbet af de første 6 måneder også få brug for briller for at hjælpe dit syn med at blive bedre. 3. Laser epitelial keratomileusis (LASEK)
LASEK-proceduren kombinerer LASIK- og PRK-procedurerne lidt. Men denne minus øjenterapi bruger alkohol til at løsne overfladen af hornhinden, så vævsfolderne kan løftes ud. I mellemtiden bruges en laser til at ændre formen på hornhinden. I LASEK proceduren bruges forskellige teknikker til at vedligeholde et meget tyndt lag af hornhindeoverfladeceller, som bruges til at genoprette hornhinden efter operationen. Det er det, der gør, at LASEK-proceduren har flere fordele sammenlignet med andre minus-øjenterapier, såsom bivirkninger ved tørre øjne har en tendens til at være mindre hyppige end LASIK, og komplikationer relateret til fremstilling og udskiftning af låget på hornhinden kan undgås. 4. Korneal refraktiv terapi (CRT)
Ud over nogle minus øjenterapier i form af kirurgi, er der også en ikke-kirurgisk ortokeratologisk procedure kaldet hornhindereaktiv terapi (CRT). For at gøre dette skal du bruge specielle kontaktlinser (RGP eller GP) om natten, som har til formål at omforme din hornhinde, mens du sover. Når du fjerner linsen om morgenen, vil hornhinden midlertidigt bevare sin nye form, så du kan se klart i løbet af dagen uden briller. Denne metode har vist sig at være effektiv til midlertidigt at korrigere mild til moderat nærsynethed. Denne terapi kan også være et alternativ til operation for patienter, der er for unge eller ikke anbefales at lave LASIK. Det er nogle typer minus øjenterapi, som du kan vælge til at behandle nærsynethed. Hver procedure har sine egne bivirkninger. Prøv derfor at konsultere din læge om dine muligheder. Vær ikke genert med at spørge så mange detaljer som muligt for at sikre procedurens sikkerhed.