Løb er hyppigheden af hurtige skridt, som, når de udføres, får kroppen til at have en tendens til at flyde, fordi kun én fod er på jorden ad gangen. I atletik er løb opdelt i fem sportsgrene, nemlig kortdistanceløb, mellemdistanceløb, langdistanceløb, hækkeløb og stafetløb. Hver type løb har forskellige teknikker og regler. Her er en mere komplet forklaring til dig. 
Kortdistanceløb starter med squat-start Kortdistanceløb er en af de atletiske løbegrene, der konkurreres på distancer på 100 m, 200 m og 400 m. I kortdistanceløb vil folk, der konkurrerer, løbe med fuld fart (sprint), så dette løb bliver ofte også omtalt som en sprint. I kortdistanceløbet er den anvendte startteknik en squat-start, og løbere skal placere fødderne på startblokken inden kampen starter. Dommeren vil give et gradvist signal, nemlig "Vil", "Klar" og "Ja". Signalet "Ja" kan også gøres ved hjælp af et pistolskud. På hvert trin i køen vil løberen ændre sin kropsposition i starten fra at være helt squat til gradvist at stige. Når ordet "Ja" eller et skud lyder, begynder løberen at løbe. I løbekonkurrencer er startteknik en meget vigtig fase. For hvis en løber laver tre fejl i starten, kan han eller hun blive diskvalificeret fra løbet. Kortdistanceløbskonkurrencen i større konkurrencer gennemføres i 4 etaper, nemlig første runde, anden runde, semifinaler og sidste runde. 
Mellemdistanceløb dækker en distance på 800 eller 1500 m. Den næste gren af løb er mellemdistanceløb. I atletik er mellemdistanceløb opdelt i to distancer, nemlig 800 m og 1.500 m. Til 800 m løb er den anvendte teknik en squat start. I mellemtiden starter løbere på en længere distance stående. I modsætning til kortdistanceløbere, der kan udøve al deres styrke, når løbet først begynder, skal mellemdistanceløbere, især dem, der tilbagelægger en distance på 1.500 m, være meget gode til at styre udholdenhed og fart. Følgende er en mellemdistanceløbeteknik, der skal overvejes. 
Langdistanceløbsmaraton løbet på motorvejen Langdistanceløb i atletik er en løbekonkurrence over en distance på mere end 5.000 meter. De distancer, der ofte konkurreres om, er 5.000 meter, 10.000 meter og 42.195 meter maraton. Langdistanceløbene på 5.000 m og 10.000 m kan afholdes på stadionbanen eller på motorvejen. Mens man løber, afholdes et maraton normalt på vejen, fordi den tilbagelagte distance er meget lang. Ligesom andre løbekonkurrencer bestemmes vinderen i langdistanceløb af den hurtigste tid til at nå målstregen. Men i praksis skal langdistanceløbere være gode til at styre deres energi og åndedræt for at afslutte løbet godt. Fordi konkurrencen vil vare i lang tid, spiller vejrtrækningsteknik i langdistanceløb en meget vigtig rolle. Vejrtrækningsteknikker, der ofte bruges af distanceløbere, er: 
Stafettløbere giver stokken videre til næste løber Stafettløb eller kontinuerligt løb er et løbeløb, der afvikles i hold, og hver spiller på holdet skal tilbagelægge en vis distance, før de giver løbets forbindelsesstav (stafetstok) til en medspiller i foran ham. Denne proces vil blive gentaget flere gange, indtil den sidste løber i holdet når linjen. Et stafetløbshold består generelt af fire løbere, nemlig den første løber, anden løber, tredje løber og fjerde løber. Dog kan antallet af stafetløbere ændres i henhold til konkurrencekriterierne til at være 2, 4, 8 eller flere, så længe antallet er lige. I officielle konkurrencer er antallet af stafetløbere, der konkurrerer på et hold, normalt 4 personer. De stafetløb, der ofte konkurreres, er 4 x 100 meter og 4 x 400 meter. Det betyder, at hver person på holdet skal løbe 100 eller 400 meter, før de endelig når frem til en holdkammerat, der er i næste position og giver stafetten for at fortsætte løbet. At modtage og give pinde i stafetløb kan ikke ske vilkårligt. Følgende er kendte teknikker til at acceptere stafetten i stafetløb: 
Løbere skal springe over målet i hækkeløbet Løbesport, der udføres ved at springe over målet, kaldes hækkeløb eller hækkeløb. Der konkurreres på tre distancer, nemlig 100 meter for kvinder, 110 meter for mænd og 400 meter for kvinder og mænd. I atletikkonkurrencen vil der blive placeret 10 hækkeløb på hver bane med følgende regler:
Løb i atletik
Løbesport kan opdeles i fem, det følgende er en forklaring og forskelle på hver gren.1. Kortdistanceløb
Kortdistanceløb starter med squat-start Kortdistanceløb er en af de atletiske løbegrene, der konkurreres på distancer på 100 m, 200 m og 400 m. I kortdistanceløb vil folk, der konkurrerer, løbe med fuld fart (sprint), så dette løb bliver ofte også omtalt som en sprint. I kortdistanceløbet er den anvendte startteknik en squat-start, og løbere skal placere fødderne på startblokken inden kampen starter. Dommeren vil give et gradvist signal, nemlig "Vil", "Klar" og "Ja". Signalet "Ja" kan også gøres ved hjælp af et pistolskud. På hvert trin i køen vil løberen ændre sin kropsposition i starten fra at være helt squat til gradvist at stige. Når ordet "Ja" eller et skud lyder, begynder løberen at løbe. I løbekonkurrencer er startteknik en meget vigtig fase. For hvis en løber laver tre fejl i starten, kan han eller hun blive diskvalificeret fra løbet. Kortdistanceløbskonkurrencen i større konkurrencer gennemføres i 4 etaper, nemlig første runde, anden runde, semifinaler og sidste runde. 2. Mellemdistanceløb
Mellemdistanceløb dækker en distance på 800 eller 1500 m. Den næste gren af løb er mellemdistanceløb. I atletik er mellemdistanceløb opdelt i to distancer, nemlig 800 m og 1.500 m. Til 800 m løb er den anvendte teknik en squat start. I mellemtiden starter løbere på en længere distance stående. I modsætning til kortdistanceløbere, der kan udøve al deres styrke, når løbet først begynder, skal mellemdistanceløbere, især dem, der tilbagelægger en distance på 1.500 m, være meget gode til at styre udholdenhed og fart. Følgende er en mellemdistanceløbeteknik, der skal overvejes. - Kroppen skal altid være afslappet og afslappet.
- Armsving skal holdes fra at være for højt som ved kortdistanceløb.
- Når du løber, skal du læne dig frem omkring 15 grader fra den lodrette linje.
- Fast skridtlængde og bredden af trykket på lårets fremadsving Skridtlængden skal passe til benets længde.
- Knæene løftet tilstrækkeligt (ikke så højt som sprint).
- Når dommeren giver signalet "Klar", forventes løbere at træde frem, mens de står lige bag startlinjen.
- Når signalet er "klar", placerer løberen venstre fod foran og højre fod bagved, men har endnu ikke trådt på startlinjen. Kroppen er lavet til at læne sig frem.
- Ved signalet "Ja", begynder løberen at løbe i et langsommere tempo.
3. Langdistanceløb
Langdistanceløbsmaraton løbet på motorvejen Langdistanceløb i atletik er en løbekonkurrence over en distance på mere end 5.000 meter. De distancer, der ofte konkurreres om, er 5.000 meter, 10.000 meter og 42.195 meter maraton. Langdistanceløbene på 5.000 m og 10.000 m kan afholdes på stadionbanen eller på motorvejen. Mens man løber, afholdes et maraton normalt på vejen, fordi den tilbagelagte distance er meget lang. Ligesom andre løbekonkurrencer bestemmes vinderen i langdistanceløb af den hurtigste tid til at nå målstregen. Men i praksis skal langdistanceløbere være gode til at styre deres energi og åndedræt for at afslutte løbet godt. Fordi konkurrencen vil vare i lang tid, spiller vejrtrækningsteknik i langdistanceløb en meget vigtig rolle. Vejrtrækningsteknikker, der ofte bruges af distanceløbere, er: - Vejrtrækning fra munden
- Hyppig brug af abdominal vejrtrækning
- At tage korte, overfladiske vejrtrækninger
- Træk vejret regelmæssigt og rytmisk
- Styrer vejrtrækningen ved at lytte til åndedrætslyde
4. Stafetløb
Stafettløbere giver stokken videre til næste løber Stafettløb eller kontinuerligt løb er et løbeløb, der afvikles i hold, og hver spiller på holdet skal tilbagelægge en vis distance, før de giver løbets forbindelsesstav (stafetstok) til en medspiller i foran ham. Denne proces vil blive gentaget flere gange, indtil den sidste løber i holdet når linjen. Et stafetløbshold består generelt af fire løbere, nemlig den første løber, anden løber, tredje løber og fjerde løber. Dog kan antallet af stafetløbere ændres i henhold til konkurrencekriterierne til at være 2, 4, 8 eller flere, så længe antallet er lige. I officielle konkurrencer er antallet af stafetløbere, der konkurrerer på et hold, normalt 4 personer. De stafetløb, der ofte konkurreres, er 4 x 100 meter og 4 x 400 meter. Det betyder, at hver person på holdet skal løbe 100 eller 400 meter, før de endelig når frem til en holdkammerat, der er i næste position og giver stafetten for at fortsætte løbet. At modtage og give pinde i stafetløb kan ikke ske vilkårligt. Følgende er kendte teknikker til at acceptere stafetten i stafetløb: • Teknikken til at modtage stafetten ved at se (visuelt)
Løberen, der modtager stokken, gør det ved at jogge, mens han drejer hovedet for at se på stokken givet af den forrige løber. Modtagelse af stokken på denne måde udføres normalt på et antal på 4 x 400 meter.• Teknikken til at modtage pinde ved ikke at se (ikke-visuelt)
Løberen, der modtager stokken, gør det ved at løbe uden at se på stokken, han skal til at modtage. Måden at modtage stokken uden at kigge på, bruges normalt i 4 x 100 meter stafetløbet. Derudover kan afgivelsen og modtagelsen af stafetten også opdeles efter den retning, den gives i, som følger:• Teknik til at give og modtage pinde nedefra
Denne teknik udføres normalt, hvis løberen bærer stokken i sin venstre hånd. Modtageren gør sig klar til at modtage pinden med håndfladen nedad. Før du giver stafetten, vil løberen, der bærer stokken, svinge den bagfra og fremad og give den nedefra i den retning, som vender mod modtagerens håndflade.• Teknik til at give og modtage pinde fra oven
I denne teknik vil modtagerens håndflade vende opad, og giveren af stafetten placerer stafetten i retning af modtagerens håndflade. I stafetløbet vil stokke, der bæres med venstre hånd, også blive accepteret af venstre hånd, og omvendt.5. Målløb
Løbere skal springe over målet i hækkeløbet Løbesport, der udføres ved at springe over målet, kaldes hækkeløb eller hækkeløb. Der konkurreres på tre distancer, nemlig 100 meter for kvinder, 110 meter for mænd og 400 meter for kvinder og mænd. I atletikkonkurrencen vil der blive placeret 10 hækkeløb på hver bane med følgende regler: - I 100 meter hækkeløb er afstanden fra startsted til første mål 1,13 meter og fra første mål til andet mål og så videre er 8,50 meter. Afstanden fra sidste mål til målstregen er 10,50 meter.
- I 110 m hækløb er afstanden fra startpunktet til det første mål 13,72 meter og fra det første mål til det andet mål og så videre er 9,14 meter. Afstanden fra sidste mål til målstregen er 14,02 meter.
- I 400 meter hækkeløb er afstanden fra startpunktet til det første mål 1,14 meter og fra det første til det andet mål er 35 meter. Afstanden fra sidste mål til målstregen er 40 meter.
- Mål skal være lavet af metal eller andet passende materiale.
- Højden på målet brugt i 100 meter hækkeløb er 0,84 meter og for 110 meter skal det være 1,067 meter. For kvinders 400 meter er den anvendte målhøjde 0,762 meter og 0,914 meter for mænd.