Forklaring af kortdistanceløb i atletik

Kortdistanceløb er, som navnet antyder, et løbeløb, der tilbagelægges på under 400 meter. I atletik er distancerne, der bruges i kortdistanceløb, 100, 200 og 400 meter. Mens du gør det, skal løberen udøve fuld fart. Dette gør denne type løbeløb også kendt somspurter. At kunne løbesprintgodt, der er specifikke teknikker, der skal følges, forskellige fra mellem- og langdistanceløb. Kortdistanceløb starter altid med en squat-start. Ligesom andre cardiosportsgrene har kortdistanceløb også mange sundhedsmæssige fordele, herunder øget udholdenhed, opretholdelse af muskelmasse og øget styrke.

Kortdistanceløbs historie

Som en af ​​de begivenheder, der konkurreres i atletik, er kortdistanceløb også kendt som bindestreg og er en af ​​de ældste konkurrencer, der spilles på den olympiske scene. Denne sport tilhører atletikbegivenheder som består af kortdistancenumre, nemlig 100, 200 og 400 meter. Du har måske hørt om Usain Bolt som kongen af ​​verdenssprint på grund af hans fænomenale rekordtid ved verdensmesterskaberne i atletik i 2009. På det tidspunkt noterede Bolt en tid på 9,58 sekunder på 100 meter sprintbanen med en gennemsnitlig løbehastighed på 37,58 km/t.. Indonesien kender også navnet Suryo Agung Wibowo, som er den hurtigste mand i Sydøstasien med en rekord på 10,17 sekunder. Der er også Lalu Muhammad Zohri, som engang var mester ved U-20 verdensmesterskaberne i atletik med en tid på 10,18 sekunder på 100 meter bane.

Kortdistanceløbenummer

I officielle atletikkonkurrencer er kortdistanceløb opdelt i tre kategorier, nemlig 100m, 200m og 400m. I 100 meter sprint er løbere altid i samme startposition. Banen er også en linje, lige med bestemmelser om, at den ikke må være ude af linje fra start til slut. Det er anderledes med spins 200 og 400 meter. I begge disse spurtnumre foregår starten i kurvebanen (oval) så ingen spiller er på samme linje. Bestemmelsen af ​​de forskellige startpositioner sker således, at spillerne tilbagelægger samme afstand som målstregen for enden af ​​den lige linje. Disse forskellige startpositioner er hovedattraktionen, især på 400 meter. Årsagen er, at spillerne ikke vil kende den nøjagtige position af deres modstandere, før de går ind på de sidste 100 meter. Derfor skal spillerne selv kunne beregne den kraft, de skal bruge langs banen. Det er usandsynligt, at de sprinter så langt som 400 meter, fordi forskning viser, at selv en professionel atlet kun kan eksplodere sin styrke i 65 meter, før den bremser på grund af træthed. [[Relateret artikel]]

Sådan laver du et kortdistanceløb (sprint)

Squat-start bruges til kortdistancenumre Sprintløb er en atletisk sport, der skal udføres omhyggeligt. For at mestre det kan du lære en god startposition, ordentlig løbeteknik og en god slutposition.

1. Startposition

Start er startpositionen for en løber, når denne sport starter. For kortdistancenumre er den anvendte start en squat-start (hudstart), for at maksimere sprintaccelerationen. På tidspunktet for start af squat placeres fingrene på begge hænder ved siden af ​​fodsålerne og rører jorden eller sporet. Når du hører signalet "Klar", løftes balderne, og hovedet vender nedad. I mellemtiden, når "Ja," eller hører lyden af ​​en pistol, begynder løberen at svinge benene så langt og hurtigt som han kan. For at maksimere kroppens fremdrift skal taljen være i en lige stilling og albuerne bøjet og svingende i overensstemmelse med bevægelsesmønsteret for benene.

2. Sprintløbsteknik

Sprintløb er en atletisk sport, der også er afhængig af spillernes højde, især længden af ​​benene. Jo længere ben, jo længere skridt, og jo hurtigere kommer løberen i mål. Korte spillere kan dog stadig slå høje løbere, hvis de bliver ved med at øve sig for at perfektionere deres teknik. Det har Zohri bevist, da han besejrede Anthony Schwartz fra USA i U-20 Atletik World Championship.

3. Berøring af målstregen

Sprint er en atletisk sport, der kræver, at atleter har den perfekte attitude, når de rører målstregen. Selvom du laver et godt træk langs banen, kan en løber stadig blive overhalet af sin modstander, når han nærmer sig målstregen, hvis hans kropsposition ikke er rigtig. I teorien kan teknikken til at komme ind på målstregen udføres på 3 måder, nemlig:
  • Fortsæt med at løbe uden at ændre holdning
  • Lænende brystet fremad med begge arme svingende bagud
  • Roter ved at svinge hånden fremad, så den anden skulder er fremad
Du er også klar til at lave en spurt med den rigtige teknik.