Mavens anatomi og forskellige funktioner, du har brug for at kende

Maven er et tomt sækformet organ, som kun fyldes, når vi indtager visse fødevarer eller drikkevarer. Indtil videre ved vi, at mavens funktion er at opbevare mad. Men mere end det, så kører dette ene organ også mange andre vigtige mekanismer for kroppen. Lad os lære mere om mavens anatomi og funktion! [[Relateret artikel]]

Anatomi og struktur af maven

Bliv klogere på anatomien og arrangementet af mavens dele Inden du forstår mavens funktion som helhed, skal du først lære om mavens anatomi. Mavesækken er placeret til venstre for den øvre del af maven, halvvejs mellem spiserøret og tolvfingertarmen eller tolvfingertarmen. Dette organ består af flere dele, som hver især har en rolle i menneskets fordøjelse. Maven producerer også enzymer, der vil gøre fordøjelsen lettere og glattere. Indersiden af ​​maven har mange folder kaldet rugae. Denne del tillader maven at strække sig, når der kommer mad ind i fordøjelsessystemet. Baseret på dens form er maven opdelt i fem dele, nemlig:

• Hjerte. Hjertet er den del af maven, der er direkte forbundet med spiserøret. Denne sektion er formet som et lille smalt rør.
• Fundus. Fundus er den del, der er over blomstens krop og er kuppelformet.
• mave krop. Mavekroppen er den største og vigtigste del af maven.
• antrum. Antrum er den del under maven, der rummer mad, før den frigives til tyndtarmen.
• pylorus. Pylorus er den tunnel, der forbinder maven med tyndtarmen.

I mellemtiden, baseret på laget, består mavens anatomi af fire dele, nemlig:

• Slimhinde

Slimhinden er det inderste lag af maven. I dette lag er der celler, der vil producere fordøjelsesenzymer og andre stoffer, der er nødvendige for fordøjelsesprocessen.

• Submucosa

Det submucosale lag er det lag, der omgiver slimhinden. Dette lag består af bindevæv, blodkar og nerver. Bindevævet i submucosa tjener til at fastgøre det til laget over det. I mellemtiden fungerer blodkar til at give næringsstoffer til mavevæggen. Endelig er det nerverne, der vil overvåge mavens arbejde og kontrollere sammentrækninger og sekreter i glatte muskler under fordøjelsesprocessen.

• Muscularis

Muscularis-laget er det tungeste lag, fordi dette lag selv består af tre andre forskellige lag. Muscularis er et lag bestående af muskler og vil give evnen til at trække maven sammen og flytte fordøjet mad til andre fordøjelsesorganer.

• Serosa

Serosa er det yderste lag af maven. Serosaen er et tyndt, glat lag, der beskytter maven mod skader, når maven skal forstørres under fordøjelsen.

Mavefunktion og hvordan den virker

En af mavesækkens funktioner er at opbevare mad.Mavesækkens funktion begynder, når maden er passeret gennem spiserøret. Spiserøret er et organ formet som et rør lavet af muskler, som er forbundet med mavens øverste anatomi. Når der er mad, der skal behandles i mavesækken, vil spiserøret åbne sig, så maden kan komme ind i maven. Når det ikke er nødvendigt, lukker spiserøret igen. Følgende er funktionerne i maven, der derefter vil køre.

1. Forarbejdning af fødevarer

Når maden kommer ind i maven, vil syrerne og enzymerne i den hjælpe med at nedbryde maden til små partikler. Maven vil bevæge sig refleksivt ved at blande mad med syrer og enzymer. Denne bevægelse er kendt som peristaltik.

2. Slip af med skadelige stoffer

Syren produceret af maven kaldes saltsyre. Ud over at hjælpe med at nedbryde mad, vil denne syre også dræbe skadelige mikrober indeholdt i maden. På den måde er vi beskyttet mod sygdomme, der kan angribe.

3. Opbevaring af fødevarer

Ikke al mad, der kommer ind i maven, vil blive behandlet med det samme. Nogle vil stadig blive gemt. Faktisk siges vores maver at kunne opbevare op til en liter mad i et måltid.

4. Absorber stoffer, der er gode for kroppen

Foruden enzymer og syrer producerer maven også andre stoffer, der skal gøre det nemmere for kroppen at optage stoffer, der er gode for helbredet, såsom vitamin B12. Ikke al mad vil blive fordøjet på samme tid af maven. Nogle fødevarer tager dog længere tid, f.eks. fødevarer med højt fedtindhold. Jo højere fedtindhold, jo længere tid vil det tage at fordøje. [[Relateret artikel]]

Gastriske hormoner og deres fysiologiske funktioner

Hormoner spiller en vigtig rolle i mavefunktion, såsom for mavesekretion og bevægelse. Unormal hormonproduktion kan forårsage forskellige mavesygdomme. Der er dog nogle hormoner (såsom gastrin, somatostatin og ghrelin) og andre peptider, som produceres af cellerne i selve maven. I mellemtiden regulerer adskillige andre hormoner produceret af andre dele af fordøjelseskanalen (såsom cholecystokinin, et glukoseafhængigt insulintropisk peptid) også mavefunktionen.

1. Ghrelin, appetitregulerende hormon

Produktionen af ​​hormonet ghrelin vil stige før spisning og vil falde efter spisning. I lang tid har dette hormon været kendt for at spille en meget vigtig rolle i reguleringen af ​​fødeindtagelse.

2. Gastrin, et hormon, der regulerer mavesyreproduktionen

Store mængder gastrin produceres i antrum af maven og er kendt for at fungere til at regulere mavesyreproduktionen. Overskydende gastrin kan være forårsaget af autoimmun sygdom eller kronisk atrofisk gastritis forårsaget af: H. pylori. Infektion H. pylori så vil forårsage Zollinger-Ellison syndrom, som er karakteriseret ved mavesår og diarré på grund af øget produktion af mavesyre.

3. Somatostatin, et hormonhæmmende gastrin

Somatostatin er et hormon, der stopper produktionen af ​​gastrin. Således vil tilstedeværelsen af ​​dette hormon forhindre forekomsten af ​​sygdomme forårsaget af overskydende gastrin. Somatostatin vil kontrollere gastrinkoncentrationer inden for det normale område.

Hold din mavefunktion og anatomi sund

Efter at have anerkendt mavens funktion såvel som dens anatomi og dele, skal du være mere omhyggelig med at opretholde sundheden for dette ene organ. For at fungere ordentligt anbefales det at spise mad i mindre portioner, men oftere. På den måde bliver mavens arbejde ikke for tungt. Derudover skal du også reducere forbruget af fed mad, holde op med at ryge og træne regelmæssigt, så mavens sundhed opretholdes.