Deja vu er defineret som følelsen af, at du har været i en nøjagtig situation, der ligner den situation, du er i lige nu. Det var, som om der var et tidligere minde om, at den aktuelle situation pludselig dukkede op. Fænomenet déj vu opleves ofte af mange mennesker, uanset køn. Man kan sige, at to ud af tre mennesker har oplevet déj vu på et tidspunkt i deres liv.
Fakta om déja vu
Deja vu er en tilstand, hvor du føler dig fortrolig med forholdene omkring dig. Du har det, som om du har været igennem præcis det samme før, selvom det du går igennem lige nu nok er din første oplevelse. Denne begivenhed kan vare 10 til 30 sekunder og mere end én gang forskellige steder. Hvis dette sker for dig, behøver du ikke gå i panik, for ifølge nogle undersøgelser vil to til tre personer, der har oplevet déj vu, opleve det igen. Dejavu aka "déjà vu" kommer fra det franske ord, der betyder "allerede set". Faktisk er der stadig mange uløste mysterier vedrørende fænomenet deja vu. Følgende fakta er dog kendt: 1. Effekt af alder
Deja vu er mere almindelig hos yngre mennesker. Dette fænomen vil blive mindre og mindre oplevet med alderen. 2. Kender ikke køn
Både kvinder og mænd kan opleve déj vu relativt lige hyppigt. Ingen af kønsgrupperne oplevede det mere eller mindre hyppigt. 3. Effekt af uddannelse og socioøkonomisk status
Baseret på flere undersøgelser opleves déj vu oftere af personer, der kommer fra højere socioøkonomiske grupper, og har et højere uddannelsesniveau. 4. Hyppighed af rejser
Folk, der rejser mere, har oftere en større tendens til at opleve déj vu. Jo mere du rejser, jo større sandsynlighed er der for, at du oplever déj vu. Ifølge visse undersøgelser forekommer déj vu kun hos 11 % af mennesker, der aldrig rejser. Mens der hos mennesker, der rejser 1-4 gange om året, forekommer déj vu hos 41 % af dem. Og i gruppen, der rejste mere end fem gange om året, oplevede 44 % déj vu. 5. Effekter af stress og træthed
Flere andre undersøgelser har afsløret, at déj vu er mere almindeligt, når en person er træt, stresset eller oplever begge dele. 6. Virkninger af lægemidler
Visse medikamenter kan øge chancen for, at déj vu-fænomenet opstår. En undersøgelse rapporterer et tilfælde, hvor en mentalt sund voksen mand gentagne gange oplevede déj vu, mens han tog medicin amantadin og phenylpropanolamin sammen om at behandle influenza. Risikofaktorerne bag dejavu
Dejavu er et almindeligt fænomen, som mange mennesker oplever, men ikke for meget forskning om dette emne. Indtil videre kan årsagerne til déj vu hos mennesker, der ikke er mennesker med psykose eller temporallapsepilepsi, kategoriseres i fire: 1. Opmærksomhedsfaktor
Opmærksomhedsbaserede forklaringer tyder på, at déj vu kan opstå, når den første opfattelse opstår, når en persons opmærksomhedsniveau er faldende. Derefter fortsætter denne opfattelse, indtil personens opmærksomhedsniveau er fuldt. For eksempel kan deja vu opstå, når du er ved at låse døren til huset, så bliver din opmærksomhed kortvarigt distraheret af lyde fra katte rundt i huset. Når du igen fokuserer på at låse hegnet, var den første opfattelse, da du skulle til at låse døren, som om det var sket. Den distraktion, der adskiller de to opfattelser, behøver ikke at være af lang varighed. Blot et par sekunder er nok til at give en deja vu-effekt. 2. Hukommelsesfaktor
Teorien baseret på hukommelsesfaktorer antager, at udløseren for déj vu er hukommelsen af nogle detaljer i den aktuelle oplevelse. Men kilden til det minde er blevet glemt. Antagelsen opstår, fordi mennesker ser utallige ting i løbet af dagen i løbet af livet. Når vores øjne ser noget, giver vores hjerne ikke nødvendigvis fuld opmærksomhed og registrerer det. Næste gang du ser noget, vil information om hvad du har set før blinke i din hjerne og give dig en deja vu-effekt. 3. Dobbelt behandlingsfaktor
En forklaring på déj vu på grund af dobbelt bearbejdning antyder, at to kognitive processer, der normalt finder sted synkront, midlertidigt er ude af sync. For eksempel er følelsen af fortrolighed og processen med at genkalde information i hjernen ude af synkronisering, eller opfattelse og hukommelse er pludselig ude af sync. 4. Neurologiske faktorer
Forklaringen af neurologiske faktorer som årsag til déj vu antyder, at dette fænomen skyldes milde anfald i tindingelapperne hos mennesker, der ikke har epilepsi. En forsinkelse i neuronal transmission mellem øjne, ører og andre perceptuelle organer med højt niveau behandlingscentre i hjernen kan også udløse det. Flere bearbejdningsfaktorer og neurologiske faktorer kan ikke studeres yderligere. Årsagen til, at forskerne ikke har fundet en teknologi, der er sofistikeret nok til at udføre test. [[relateret-artikel]] Mens faktorerne opmærksomhed og hukommelse er blevet understøttet af de eksisterende videnskabelige beviser vedrørende hjernekognition. Disse to faktorer kan stadig testes empirisk. Derfor er der ingen specifik forskning, der virkelig kan bevise fænomenet déj vu. Mange faktorer menes at være udløseren.