Baby opkastning? Pas på opkastningsprojektiler

Alle forældre ønsker, at deres baby vokser op sundt. Derfor er processen med amning, hvad enten det er med modermælk eller modermælkserstatning, det vigtigste stadie i de første 1000 dage af en babys liv indtil de næste par måneder. Men hvad sker der, hvis ammeprocessen ikke går glat, fordi barnet ofte kaster op (projektil opkastning)? I modsætning til refluks (spyttende op), når en baby udskiller lidt mælk efter fodring, har opkastning hos babyer andre karakteristika. Find ud af mere om projektilopkastning, og hvad der får babyer til at kaste op, og hvordan man håndterer dem som følger.

Hvad er projektilopkast?

Projektilopkastning er en tilstand, hvor barnet løfter maveindholdet med kraft. Det kan skyldes, at barnets fordøjelsessystem ikke er fuldt udviklet. Det er derfor, babyer ofte spytter op, dvs. genudsteder modermælk eller modermælkserstatning efter fodring. Du skal dog være opmærksom på, at din baby kaster op efter hver fodring. Denne tilstand kan være forårsaget af en blokering på grund af fortykkelse af musklerne i abdominaludløbet. Hvis din baby har det, så søg straks en læge. [[Relateret artikel]]

Egenskaberne ved babyens opkastning sprøjter eller projektiler

Hvis barnet bare spytter op, er udflådet normalt let og ser ud som om det siver eller drypper fra munden. Efter at have spyttet op, vil babyer også få det bedre, når de bøvser. Projektilopkastning har dog forskellige symptomer og kan genkendes på den måde, babyen passerer væsken på. Projektilopkastning er generelt karakteriseret ved, at barnet kaster op med det samme på grund af det øgede tryk i maven og væsken, der sprøjter væk. Normalt kastes der ret meget væske op. Her er tegnene på en baby, der kaster projektiler op:
  • Mælk kommer ud strømmende stærkt, flyder ikke eller drypper langsomt fra munden.
  • Der er ingen tegn på bøvl før opkastning.
  • Det kan ske efter amning eller et par timer senere.
  • Opstår konstant, som om barnet nægter væskeindtagelse.
  • Afføring og vandladning er meget sjældent.
Så når babyer og børn ofte oplever opkastning, skal du være opmærksom på symptomerne. Kontakt straks en læge, hvis barnet fortsætter med at nægte væskeindtagelse. Det mest bekymrende er, at barnet er dehydreret til drastisk vægttab på grund af vedvarende opkastning.

Årsager til sprøjt eller projektiler med opkastning af babyer

Før du tager handling, er det vigtigt at kende årsagen til opkastning hos babyer. Især hvis du har bøvset barnet ved at holde det i oprejst stilling, men der stadig opkastes. Årsagen til at barnet kaster op eller projektil opkastning kan skyldes følgende forhold:

1. Pylorisk stenose

En af de mest almindelige årsager til projektilopkastning hos spædbørn skyldes pylorusstenose. Dette er en tilstand, når pylorus eller passagen mellem barnets mave og tyndtarmen indsnævres. Som et resultat har babyer svært ved at fordøje næringsstoffer og væsker, der kommer ind i kroppen. Ydermere vil tilstanden med pylorusstenose blokere passagen af ​​mad fra maven til tyndtarmen. Normalt kan problemet med pylorusstenose hos spædbørn behandles med mindre operationer. Denne minimal-risiko operation kan hjælpe barnet med at modtage den rigtige ernæring.

2. GERD (Gastroøsofageal reflukssygdom)

Gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) er en fordøjelsessygdom, som ofte opleves af spædbørn og er karakteriseret ved gentagne stigninger i mavesyre på lang sigt. GERD forekommer ikke kun hos voksne. Babyer kan også opleve det. GERD får den indkommende mælk til at gå tilbage op i spiserøret eller spiserøret sammen med mavesyrevæsken. Tegn på opkastning på grund af GERD hos spædbørn er opkastning af gul eller grøn væske, åndedrætsbesvær, at nægte at die eller spise.

3. Allergier

Den allergiske reaktion hos babyer er ikke kun i form af rød, kløende hud eller udseendet af udslæt. Projektil opkastning kan også være en babys reaktion, når den er allergisk over for visse typer mad. Kontakt en læge om denne mulighed. For babyer, der ammer direkte, skal du kontrollere, hvad moderen indtager, før de spiser for at hjælpe med at opdage allergier. 4. Drik meget modermælk eller modermælkserstatning Andre tilstande, der kan forårsage projektilopkastning, er: overudbud Amning eller amning for meget. Når dette sker, skal barnet sluge hurtigt. Som et resultat vil maven være overskydende luft og potentielt opkastning. For babyer, der drikker modermælkserstatning, kan luften trænge ind i maven, når de drikker mælk fra en sutteflaske, der er for stor til deres alder. Tag det ikke let, når barnet kaster op kraftigt og udstøder andre væsker end mælk. Eksempler er grøn, gul, blodig eller indeholder materiale formet som kaffegrums. Hvis denne tilstand gør din baby mere utilpas, såsom svaghed, mangel på væske, nægtelse af at amme og græde af smerte, skal du handle med det samme. Især hvis dit barn fortsætter med at kaste op og virker bleg, skal du straks tage det til lægen. Giv ikke medicin for at stoppe opkastningen. [[Relateret artikel]]

Sådan forhindrer du opkastning

Afføring eller refluks kan undertrykkes ved at holde barnet på plads, mens det spiser. Du kan prøve følgende tips for at forhindre din baby i at spytte op:
  • Mader baby i oprejst stilling
  • Tag din baby op efter at have spist
  • Sæt din baby på venstre side
  • Undgå at vugge baby efter at have spist
For at behandle mild refluks kan du fortykke babymad med majsstivelse eller babymadsfortykningsmiddel. Babyer og børn kaster som udgangspunkt ofte op og vil normalt komme sig af sig selv. Efter opkastning kan dit barn føle sig tørstig og sulten. For at barnet ikke er dehydreret, når barnet er 6 måneder eller mere, anbefales det at give vand efter barnet har kastet op. Udover at forhindre dehydrering, kan mælk eller vand også hjælpe med at rense mavesyren i babyens krop. Undgå at tage håndkøbsmedicin for at håndtere barnet, der kaster op eller projektil opkastning. Kontakt straks en læge, hvis opkastning hos spædbørn efterfølges af symptomer som dehydrering, opkastning uafbrudt i to dage, indtil maven føles hård, og barnet ofte er kræsen. Lægen vil derefter foretage en fysisk undersøgelse for at måle, hvor alvorlige babyens opkastninger er, for at give passende behandling i forhold til den lilles alder.